​Pædagogik - værdigrund

SYSTEMISK OG ANERKENDENDE

Systemisk tænkning fokuserer på måden, hvorpå et systems dele indbyrdes agerer og relaterer, hvordan systemet arbejder over tid, og hvordan systemet agerer indenfor konteksten af et større system.

I OurCamp går vi på opdagelse i sprogbrugen og at finde nye måder at tale på og se på andre problemstillinger, som bedre kan høres af børnene/de unge.

Vores arbejde i den systemiske ramme handler om at se den enkelte barn/ung, den enkelte forælder, medarbejder, lærer etc., som en del af en større sammenhæng og kontekst. En sammenhæng, hvor alle påvirker hinanden i relationen og gennem sproget.

I det anerkendende arbejde, værdsætter vi børnene/de unge, i alt det gode de gør. Vi begrunder det ofte, da der i begrundelsen er mulighed for at de bedre forstår og husker det værdsatte. Vi har blik for deres resoourcer og vi arbejder hele tiden på at undersøge og forstå deres perspektiv og hensigter. Vi tror på at deres handlinger giver mening i deres kontekst, Vores opgave bliver dermed at hjælpe dem til at se mere mentaliserende på tingene.

KONTEKST

Kontekst er som værdi kendetegnet ved at personalet har øje at sætte klare kontekster for børnene/de unge. Det viser sig med forudsigelighed, genkendelighed, synlige rammer, sammenhæng og kontinuitet i det pædagogiske arbejde. Børnene/de unge udvikler sig bedst i en forudsigelig og genkendelig hverdag. Det optimale læringsrum, indeholder genkendelighed og struktur, på forhånd kendte aftaler for børnene, således at de føler sikkerhed og tryghed ved, at det er de voksne, der er ansvarlige. De oplever dermed også genkendelighed og gentagelser i hverdagen.

De tydelige rammer gør at stressniveauet sænkes, da der skabes overblik og viden om, hvad der skal ske.

MENTALISERING

I OurCamp arbejder vi mentaliseringsbaseret og med afsæt i epistemisk tillid.

Mentalisering er en slags udviddet empati, hvor vi udover at have omtanke for den anden også har øje for os selv. Det er således til stede i al kommunikation og også, ikke til stede. Mentalisering kommer og går, alt efter hvor opmærksomme vi er på, hvordan det vi siger og gør, virker på den anden; ”hvad sker der derinde? Hvordan mon hun læser mig og hvordan læser jeg hende”?

Vi gør det nogenlunde samtidig.

Vi holder øje med os selv, igennem øjnene hos den anden.

Mentalisering er således spekulativ, gættende.. Og det kan ses i vores ansigt.

Mentalisering sker hele tiden, den brænder også sammen hele tiden. Vi lærer af det hele tiden. Både god og dårlig mentalisering.

Vi bruger det til at begribe det der måske sker hos den anden. Vi har en indbygget uvished/gætteri. Mentalisering giver mulighed for at vi bliver stærkere og bedre til at se bag andres adfærd. Når vi kan se os selv - igennem øjnene hos den anden. Når vi har øje for hvordan det vi siger eller ikke siger, virker på den anden, så mentaliserer vi. Det er en proces, der kræver viden, øvelse, tid og samtale.

Mentalisering smitter igennem spejlneuronerne.

Epistemisk tillid; (Velbegrundet tillid) henviser til den specifikke form for tillid, der kræves af en person, for at muliggøre social læring, om ”hvordan vi opfører os under visse omstændigheder”.

Den velbegrundet tillid er netop tilliden til værdien af social viden, at en potentiel lærer, kan have noget at tilbyde den potentielle lærende.

Denne tillid bygger på og udløses af en viden om, at læreren har tilegnet sig viden og på mentaliserende vis forstået de afgørende ting om den anden og dennes situation. Tillid til at den anden har bemærket og forstået, hvordan det er at være den anden, her, nu, i denne kontekst.

Vores erfaring er at barnet/den unge, oplever sig forstået og set i dette arbejde. Arbejdet handler overordnet om, at kunne se bag om adfærden hos den enekelte. Dette betyder færre konflikter, større forståelse og tættere tilknytning til de voksne. Det har også den dimension at barnet/den unges evne til at kunne sætte sig i andres sted øges, i takt med at de spejler sig i personalets tilgang.

MENTALISERENDE BEHANDLINGSPÆDAGOGIK

Her arbejder vi med handleplaner, åbne sagskonferencer samt forskellige individuelle møder med børnene/de unge, hvor vi, på deres niveau, reflekterer, gætter, tegner og illustrere, hvordan de hånterer deres udfordringer. Børnene/de unge er selv med til at sætte konteksten for disse møder. De har indflydelse på hvor, hvilke rammer, hvornår og med hvem. Dette viser sig meget brugbart for børnene/de unge. De søger nu selv, samtalerne og spørger til næste aftale.