Mentalisering
I OurCamp arbejder vi mentaliseringsbaseret og med afsæt i epistemisk tillid.
Mentalisering er en slags udviddet empati, hvor vi udover at have omtanke for den anden også har øje for os selv. Det er således til stede i al kommunikation og også, ikke til stede. Mentalisering kommer og går, alt efter hvor opmærksomme vi er på, hvordan det vi siger og gør, virker på den anden; ”hvad sker der derinde? Hvordan mon hun læser mig og hvordan læser jeg hende”?
Vi gør det nogenlunde samtidig.
Vi holder øje med os selv, igennem øjnene hos den anden.
Mentalisering er således spekulativ, gættende.. Og det kan ses i vores ansigt.
Mentalisering sker hele tiden, den brænder også sammen hele tiden. Vi lærer af det hele tiden. Både god og dårlig mentalisering.
Vi bruger det til at begribe det der måske sker hos den anden. Vi har en indbygget uvished/gætteri. Mentalisering giver mulighed for at vi bliver stærkere og bedre til at se bag andres adfærd. Når vi kan se os selv - igennem øjnene hos den anden. Når vi har øje for hvordan det vi siger eller ikke siger, virker på den anden, så mentaliserer vi. Det er en proces, der kræver viden, øvelse, tid og samtale.
Mentalisering smitter igennem spejlneuronerne.
Epistemisk tillid; (Velbegrundet tillid) henviser til den specifikke form for tillid, der kræves af en person, for at muliggøre social læring, om ”hvordan vi opfører os under visse omstændigheder”.
Den velbegrundet tillid er netop tilliden til værdien af social viden, at en potentiel lærer, kan have noget at tilbyde den potentielle lærende.
Denne tillid bygger på og udløses af en viden om, at læreren har tilegnet sig viden og på mentaliserende vis forstået de afgørende ting om den anden og dennes situation. Tillid til at den anden har bemærket og forstået, hvordan det er at være den anden, her, nu, i denne kontekst.
Vores erfaring er at barnet/den unge, oplever sig forstået og set i dette arbejde. Arbejdet handler overordnet om, at kunne se bag om adfærden hos den enekelte. Dette betyder færre konflikter, større forståelse og tættere tilknytning til de voksne. Det har også den dimension at barnet/den unges evne til at kunne sætte sig i andres sted øges, i takt med at de spejler sig i personalets tilgang.
Mentaliserende behandlingspædagogik
Her arbejder vi med handleplaner, åbne sagskonferencer samt forskellige individuelle møder med børnene/de unge, hvor vi, på deres niveau, reflekterer, gætter, tegner og illustrere, hvordan de hånterer deres udfordringer.
Børnene/de unge er selv med til at sætte konteksten for disse møder. De har indflydelse på hvor, hvilke rammer, hvornår og med hvem. Dette viser sig meget brugbart for børnene/de unge. De søger nu selv, samtalerne og spørger til næste aftale.