Hos OurCamp tilbyder vi et socialpædagogisk opholdssted til børn og unge i alderen 5-18 år. Vi har base i indre by. Vi arbejder ud fra en filosofi om at være mentaliserende og anerkendende.
Vores opholdssted imødekommer forskellige behov og ønsker. Vi har særligt specialiseret os i behandlingskrævende søskendeanbringelser. Desuden foretager vi gerne efterværn af børn, som har været på vores opholdssted, indtil de er 23 år.
Vores opholdssted har hjemlige og trygge rammer
Vi har et stort fokus på at skabe et så hjemligt og trygt miljø som muligt. Derfor er OurCamp indrettet som to selvstændige lejligheder, der er indrettet som et almindeligt hjem. På 1. Sal er der fem værelser, køkken/alrum, stue, bad og to toiletter, samt et personalerum. I stueetagen er der fire værelser, køkken/alrum, stue, bad og to toiletter.